Følg Rhode Malerier på Facebook

Bag om Rhode
Jeg er autodidakt kunstmaler, og har fundet glæde i at male, siden jeg var barn.

Jeg maler primært abstrakte malerier med akrylmaling, men har også haft perioder med akvarelmaling og fx naturbilleder. Jeg maler både glade og farvestrålende malerier, men også mere dystre og dramatiske billeder.

Jeg betragter malerier som en vigtig kilde til at få farve, liv og følelse ind i sit hjem og gøre hjemmet personligt. Jeg synes, kunst har en unik evne til at bringe følelser frem, og jeg bruger ofte billederne til at udtrykke følelser. Mine malerier er derfor personlige, og indeholder en del af mig selv.

RhodeMalerier har bl.a. været udstillet på Danfoss, på delikatesse og take away forretningen, Lisager, i Risskov og på kommunikationshuset B29 i Århus C.